|
|
|
|
Vi har et samarbejde via vores underleverandør, som er medlem af Dansk Renseri Forening, som er Danmarks eneste brancheforening for renserier.
Vi værdsætter dette medlemskab, eftersom det giver os en del fordele, eksempelvis i forhold til fornyelse og udvikling. For vore kunder er det en ekstra garanti for, at vi som renseri er på forkant med udviklingen, og lever op til en række normer relateret til miljø, fagkundskab, forretningsetik, etc..
Miljø
Renseri branchen udvikler sig, som så meget andet, med lynets hast i disse år, hvor bl.a. strenge krav til miljø er en af de mere videnstunge udfordringer. Her har vi haft megen glæde af vores forening, som gennem tæt kontakt med miljømyndigheder har kunnet rådgive os til at implementere de bedste løsninger. Der er i denne forbindelse også været mulighed for at gennemføre Foreningens omfattende miljøkursus.
Efteruddannelse
Derudover får vi dækket vores behov for efteruddannelse gennem en bred vifte af specialiserede kurser, som holder os ajourført, med hvad der sker af nyt indenfor rens og vask.
Med andre ord, er du sikker på en professionel behandling af dig og dit tøj, når du henvender dig til Erhvervsrens.
Hvad er fordelen for dig?
For dig som kunde giver vores underleverandørs medlemskab også nogle fordele:
- Vores underleverandør er fra Dansk Renseri Forening pålagt en efterlevelsespligt af kendelser fra Forbrugerstyrelsen. D.v.s. disse kendelser kan ikke ankes fra vores side.
- Adgang til Dansk Renseri Forenings miniankenævn for hurtig afgørelse ved evt. tvivlsspørgsmål om opståede skader på tøj under rensning.
- Forsikringsordning i Dansk Renseri Forenings regi.
Selvom dette medlemskab ikke gør det alene, mener vi alligevel, at det hjælper os med til at være godt rustet til at gå fremtidens nye udfordringer i møde. Og at det for vore kunder giver en større sikkerhed for, at vi kan levere en professionel og tidsvarende tekstilpleje. |
|
|
|